Velkommen til Mariagerfjord Musikforening . . . . .

Forside | Vedtægter | Bliv medlem | Generalforsamling | Historik | De støtter os | Kontakt os |
Næste koncert | Billetter til koncerterne | De samvirkende musikforeninger | Koncerter gennem tiderne

Bliv medlem og få 9 koncerter for kun 400 kr. inkl nytårskoncerten med Aalborg Symfoniorkester



Historik: Se foregående års koncerter: 2026-2027
Klik for at se en sæsonoversigt eller vælg sæson herunder:

67-68 / 68-69 / 69-70 / 70-71 / 71-72 / 72-73 / 73-74 / 74-75 / 75-76 / 76-77 / 77-78 / 78-79 / 79-80 / 80-81 / 81-82 / 82-83 / 83-84 / 84-85 / 85-86 / 86-87 / 87-88 / 88-89 / 89-90 / 90-91 / 91-92 / 92-93 / 93-94 / 94-95 / 95-96 / 96-97 / 97-98 / 98-99 / 99-00 / 00-01 / 01-02 / 02-03 / 03-04 / 04-05 / 05-06 / 06-07 / 07-08 / 08-09 / 09-10 / 10-11 / 11-12 / 12-13 / 13-14 / 14-15 / 15-16 / 16-17 / 17-18 / 18-19 / 19-20 / 20-21 / 21-22 / 22-23 / 23-24 / 24-25 / 25-26 / 26-27 /

tekst / tekst
Fredag d. 4. sep kl. 19:30

Aalborg Symfoniorkester

Åbningskoncerten i Musikforeningens 60 års jubilæumssæson er lagt i hænderne på Aalborg Symfoniorkester, der med chefdirigent Joshua Weilerstein på dirigentpodiet fremfører et rent klassisk symfonisk program.

Koncerten indledes med Jean Sibelius violinkoncert i d-mol med solisten Eldbjørg Hemsing, og efter pausen fremføre orkestret Sergej Rakhmaninovs 2. symfoni i e-mol.



Eldbjørg Hemsing
er solist i Sibelius violinkoncert




 
 
 
 
 

Søndag d. 27. sep kl. 15:00

Heathcliff Trio

Heathcliff Trio består af violinisten Ashley Tong, cellisten Sebastian Kolin og pianisten Jonathan Siahaan. Trioen blev dannet i 2020 og har base i København.


Trioen debuterede i Wigmore Hall i 2021, og i 2022 vandt trioen førsteprisen ved den 9. internationale Johannes Brahms kammermusikkonkurrence, sammen med to yderligere specialpriser, herunder bedste fortolkning af et værk af Brahms.

Ved koncerten - deres anden i Mariagerfjord Musikforening - spiller trioen bl.a. Tchaikovskys store 40 minutter lange klavertrio i a-mol.
 
 
 
 

Lørdag d. 10. okt kl. 15:00

Kaja Marie Andersen, fløjte & Filip Michalak, klaver

Kaja Marie Andersen som er 1. solofløjtenist i Aalborg Symfoniorkester har slået sig sammen med pianisten Filip Michalak i et romantisk program der kredser omkring Paris.

Alle komponisterne i koncertens program Claude Debussy, Philippe Gaubert, Francis Poulenc, Frédéric Chopin og César Franck har alle på et eller andet tidspunkt virket i Paris.
 
 
 

Lørdag d. 31. okt kl. 15:00

Klaverkvintet

NOVO Quartets rejse begyndte i 2018 og i begyndelsen kunne den unge kvartet ikke engang blive enige om et navn, så arrangøren af deres første koncert døbte dem “NOVO” – fordi kvartetten var ny.

Otte år senere er kvartetten blevet et anerkendt navn og ved koncerten i Mariagerfjord Musikforeningen, har de allieret sig med pianisten Filip Michalak, og sammen fremfører de fem musikere Dmitri Shostakovich Klaverkvintet i g-mol og efter pausen Johannes Brahms Klaverkvintet i f-mol.
 
 
 
 

Lørdag d. 5. dec kl. 15:00

Akademisk Kor, Aarhus

Akademisk Kor Århus blev grundlagt i 1985 og ledes i dag af Jonas Rasmussen.
Koret er et af Danmarks førende professionelt arbejdende amatørkor og består af sangere i alderen 20–40 år med tilknytning til musiklivet omkring Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium.



Med cirka 15 årlige koncerter i Danmark og hyppige turnéer til udlandet har koret optrådt i lande som Japan, Spanien, Grækenland, Italien, England, Tyskland, Østrig og USA.



I 2024 vandt koret Kalamata International Choral Competition i Grækenland, og i 2022 blev det til en Grand Prix-titel ved Sing for Gold i Barcelona.
I 2019 vandt koret World Choral Championship i Tokyo, og året før – i 2018 – modtog det Grand Prix-prisen ved Rimini International Choral Competition i Italien.



Ved koncerten i Hobro kirke synger koret nogle af de gode gamle traditionelle julesange, men publikum kan også forvente sig de gamle sange i nye klæder.









Jonas Rasmussen
 
 

Onsdag d. 13. jan kl. 19:30

Nytårskoncert 2027 ASO

Billedet er fra generalprøven i januar 2026 med Symfoniorkestret på Mariagerfjord Gymnasium



Godt nytår – fyldt med musik















Der venter et sprudlende og varieret program, hvor vi skal høre alt fra Strauss og de fejende wienervalse over uddrag fra Roger & Hammersteins Sound of Music og Lloyd Webbers Evita til betagende opera, Louis Armstrong og danske sange.


Koncertens vært i år er Annette Heick, som naturligvis også vil indtage solistrollen undervejs.
Den deler hun med barytonen Jens Søndergaard, som siden 2020 har været fast medlem af solistensemblet på Det Kongelige Teater.


Før det var han i flere år i solistensemblet hos Das Deutsche Nationaltheater i Weimar. Han har desuden en omfattende karriere som koncertsanger og har blandt flere priser vundet Aalborg Operapris.




Som konferencier er Annette Heick helt i sit es og styrer et hvert arrangement med varm situationsfornemmelse og køligt overblik. Hun har medvirket i en lang række musicals, været tv-vært, klummeskribent og meget mere.


Annette Heick betegner sig selv som en pop-tøs, hvilket siger mere om hendes lune selvironi end hendes sande virke og væsen. For nok kan hun give den glamourøs gas på scenen med stiletter og korte skørter, men den slags dækker på ingen måde det hele.



Man skulle nok hellere kalde hende et renæssancemenneske i showbiz, og nu skal hun stå foran Aalborg Symfoniorkester.






 

Søndag d. 28. feb kl. 15:00

Esbjerg Ensemblet

Esbjerg Ensemblets blev stiftet i 1967 og har ligesom Mariagerfjord Musikforening 60 års jubilæum.

I jubilæumssæsonen fremfører Esbjerg Ensemblets blæsere samt Radu Ratoi på akkordeon og tenoren Mathias Hedegaard en bearbejdet udgave af Franz Schuberts sangcyklus Winterreise
 
 

Søndag d. 14. mar kl. 15:00

Poom Prommachart, klaver

Steinway-kunstneren Poom Prommachart er født i Thailand og bor nu i Malaysia.

Udover at være international pianist er Poom Prommachart i øjeblikket adjunkt ved University College of Fairview i Malaysia, kunstnerisk leder af Steinway Youth Piano Competition i Thailand.

Ved koncerten i Mariagerfjord Musikforening spiller han udelukkende musik af Chopin.
 
 
 

Lørdag d. 24. apr kl. 15:00

CARION blæserkvintet

Blæserkvintetten CARiON blev kendt herhjemme i 2004 ved P2’s kammermusik-konkurrence, og har siden gjort sig bemærket rundt omkring i verden pga. deres specielle opførelsespraksis:
De spiller uden noder og bevæger sig stående efter en koreografi, der tydeliggør udtrykket i den musik de spiller – hver gang til publikums uforbeholdne bifald.
 
 
 


SE-nr.: 26 42 35 11 | Spar Nord Bank konto: 9815-2505745887 | Formand: Mikael Ustrup - mail(ad)mfmf.dk - Mobil: 61 35 54 47

Denne side er lavet af Mikael Ustrup 2019-2026